Strålende Monastrell

La Encina Centenaria Monastrell 2015, Alicante, Spanien

 

I det sydøstlige Spanien er det primært ferierejser, solskin og strandture, der er trækplastrene. Men lad være at lade dig snyde af det, for her findes også rigtig meget spændende vin.

 

Det meste er skabt på Monastrell-druen, og det kan være nogle kraftfulde og syrlige oplevelser. Andre gange, hvis du tillader dig selv at skrue prisen op fra et par Euro, så får du rigtig god valuta for pengene.

 

Det gælder eksempelvis denne Alicante-vin, der står i 65,- danske kroner, og selvom det er en rigtig kraftig bandit, så er der også en lækker og charmerende blødhed over den.

 

Farvemæssigt er vi i den mørk-violette afdeling, men når inen får lov at folde sig ud efter lidt tids iltning, så kommer der masser af spændende nuancer frem.

 

Der er en storladen og flot frugtsmag med lidt krydrede noter blandet med kirsebær og mørke frugter, og så er der en superlækker vanille-agtig fedme i eftersmagen, der sætter et rigtig flot punktum for fornøjelsen.

 

En virkelig flot Alicante-vin til en virkelig vidunderlig pris.

 

Kr. 65,-

Andrup Vin

 

******