Chicken Shit Chardonnay 2016, Western Australia, Australien
Hønselort er bestemt ikke så skidt, som man skulle tro. I hvert fald ikke når det bruges fornuftigt og anvendes til at forbedre potentialet i de i forvejen højpotente Chardonnay-druer i Frankland Estate i Australien.
Denne vestaustralske hvidvin er rigtig spændende og elegant, for den spænder over det tilbageholdende og let mystiske og til de ganske bløde og blide omfavnelser.
Der er på en måde noget Sauvignon Blanc over den, for der er nogle tydelige noter af tropiske frugter, men samtidig er de holdt nede i smagen, så de snarere bliver en markant antydning end et decideret smags-kendetegn.
Det gør årets Chicken Shit til en hvidvin, der har masser i sig, men som også lader dig bruge lidt ekstra tid, inden det for alvor folder sig helt ud.
Kr. 119,20