Rhone-vin bløder op med tiden

Chateau Correnson Reserve Special 2015, Cotes du Rhone, Frankrig

 

Rhone er velkendt for sine frugtrige vine, når vi sammenligner med en del af de øvrige franske vindistrikter i den sydligste halvdel af landet. Denne er lavet på Grenache Noir, Syrah og Carignan-druer, og efter fire måneders fadlagring har den fået otte måneder på flaske.

 

Trods den halvlange lagring er det en vin, der stadig skal bruge en del luft for at bløde op, når proppen er trukket ud, for ellers får du en lidt for indelukket og sammensnørret oplevelse.

 

Men efterhånden som vinen ilter får den en ny blødhed, der faktisk gør den til en vældig fin oplevelse med en god og lang smag, der dog også er relativt diskret.

 

Mens smagen er diskret i sin krop, så er den tilgengæld ganske vedvarende, hvilket giver en god og fornem fornemmelse i munden, og det efterlader vinen som et rigtig fint køb til prisen.

 

Kr. 79.95,-

Vin med mere

 

******