Tianna Bocchoris Negre 2015, Binissalem, Mallorca, Spanien
Mallorca er ikke det mest mondæne vinområde i Spanien, men man skal ikke tage fejl af udviklingen på den berømte ferie-ø.
For selvom der stadig findes en del skrammel, så er flere af de lokale vine rigtig interessante og har et særligt præg af de specielle vindforhold og druesorter, der findes her.
Denne vin er lavet på en blanding af druesorterne Manto Negro, Cabernet Sauvignon, Syrah, Callet og Merlot, og det er en temmelig lys vin, der introducerer sig selv med en diskret duft.
Den første del af smagen er temmelig henholdende, men efterhånden sker der ting og sager med noget lakrids-agtigt og en større og større intensitet i frugt-tyngden.
Det er en vin, der virkelig kræver tid og plads i munden for at få det bedste ud af det, men hvis du bare drikker den uden videre, bliver du skuffet over, at den næsten ikke er tilstede.
Det er temmelig specielt, men samtidig en rigtig spændende og interessant vin, hvis du slynger den ordentligt rundt i munden. Så efterlader den et anderledes og lækkert indtryk med en del tanniner.
Kr. 149,25