Spændende og vellykket spanier

Alonso del Yerro 2013, Ribera del Duero, Spanien

 

Når en spansk vin for alvor træder i karakter med stor saft og kraft, så skal jeg lige love for, at der er knald på smagen fra start til slut. Sådan forholder det sig i hvert fald med denne Alonso del Yerro.

 

Smagsmæssigt er det en kæmpe oplevelse at nyde de første strøg mod smagsløgene, for det er medrivende i en blød men stadig markant og karakteristisk stil. Der er stor frugt, der følges op af pebrede og kradse krydderier i en flot helhed.

 

Mod slutningen bliver det store tannin-cirkus med mundvandsudtrækkende elementer en tand for heftigt til min smag, for det er i sandhed en voldsom oplevelse. Men samlet set ændrer det ikke på, at vi har en stor og spændende spansk rødvin i glasset her.

 

Kr. 149,-

Høj Larsen Vinimport

 

******