Pelofino Toscana Rosso 2016, Toscana, Italien
Den italienske producent Elisabetta Geppetto har med sin 2016-udgave af Pelofino Toscana Rosso præsteret en rødvin, der er til den livlige og sprælske side.
Det er en vin, der står temmelig lyst i glasset, og den bærer præg af at være lidt af en ungdommelig syrebasse, der ikke er faldet helt til ro i flasken endnu. Det gør den en smule for skrap til min smag, men samtidig betyder det, at der er masser af interessante nuancer at gå på opdagelse i, bag den ellers fine og lidt viltre frugt.
En spændende og livlig toscaner, der er alt andet end tung, men snarere ung og sprælsk.
Kr. 69,-