Power og blødhed i tung forvirring

Grandi Mori Rosso, Veneto, Italien

 

Min første indskyldelse ved denne italienske Grandi Mori-vin er, at det er en helt smooth og nem italiener. Ikke desto mindre må jeg erkende, at et par af dagens medsmagere næsten i kor siger, at de synes, den er temmelig voldsom og heftig i sin stil.

 

Om jeg er enig eller ej er egentlig sagen uvedkommende. For alle må smage med deres smagsløg, og jeg kan ikke tillade mig at kalde vinen for helt igennem blød, rar og fin, når der er delte meninger om lige præcis den sag.

 

Jeg er med på, at der er en del krydderi og power i vinen, selvom jeg oplever den som en blød bandit, der giver masser af velsmag til dem, der ikke vil have det for kompliceret. Så lad os bare konkludere, at vi har fat i en blød vin med masser af power, der godt kan tåle en solidt smagende menu – eksempelvis hele grill-arsenalet med tilbehør.

 

Kr. 49,95

Vin Med Mere

 

******