Spansk rosin-sirup i lidt tung stil

Alvear Pedro Ximenez de Anada 2014, Montilla Moriles, Spanien

 

Dessertvine kan være mange ting. Lige fra lyse franske sukkerbomber over rustikke portvine og salte sherryer til de rosinagtige vine fra den hede andalusiske sommer. Dette er en af sidstnævnte, og guderne skal vide, at det er sødt.

 

Det er lidt i retning af noget sirups-agtigt og klæbrigt, men der er en lidt finurlig og fin balance, hvor en lille sjat friske frugter sikrer, at det ikke bliver ren klistersuppe.

 

Det er dog lige en tand for meget i rosinmost-genren til min smag, og derfor er det en kende for tungt og sødt til rigtig at fungere.

 

Kr. 150,- (37,5 cl.)

Andrup Vin

 

******