Vældig lækker Valdepalacios

Valdepalacios Rioja, Spanien

 

Fordomme eller forelskelse. Den klassiske Rioja-stil kan medføre begge dele, men med denne flaske kan det meget vel blive sådan, at hvis du plejer at have fordomme, så bliver de pludselig til forelskelse.

 

For denne Valdepalacios er en fremragende og lækker Rioja-vin på Tempranillo, Garnacha og Mazuelo-druer. Det er Tempranillo’en, der overskygger de andre, men fadlagringen medfører en stor og flot enheds-fornemmelse, hvor der ligger en markant og lækker vanillesødme bag de tilbagetrukne men klart mærkbare krydderier.

 

Derfor bliver det fløjlsblødt med et lille niv i tandkødet, og det gør denne til fremragende Rioja til prisen.

 

Kr. 59,-

Høj Larsen

 

******