Conde Valdemar Rose 2015 Rioja, Spanien
Vi er i det legendariske spanske Rioja-område, hvor denne rosé er skabt på 70% Garnacha, mens resten udgøres af druesorten Viura, der nok ikke vækker genkendelse hos ret mange. I hvert fald ikke før det afsløres, at navnet er synonym for den trods alt lidt mere velkendte Macabeo-drue.
Det giver en vin med en rigtig nydelig laksefarvet lys rosé-kulør, og den gemmer på en vin med masser af friskhed og god blød krop. Den er sammensat af en rød og en hvid druesort, og det bliver til en blød og fin oplevelse, der holder sig på god afstand af saftevands-tendenserne.
Den har en lækker karakter uden at blive kryptisk eller kompliceret, og på den måde rammer den en stil, hvor den er både og – snarere end hverken eller. Et bredt funderet sommerlækkeri fra Rioja.
Kr. 59,-