Encomienda de la Vega 2014, Toro, Spanien
I det spanske Toro-område kalder man de lokale vine for ’tyreblod’ – således kaldes den velkendte Tempranillo-drue for Tinta de Toro her, og normalt er det Tempranillo-vine efter alle kunstens regler.
Her har vi også en ganske fin én af slagsen, der – hvis man skal tro vinens spanske navn – er som sendt fra himlen.
Den står en smule friskere og mere ungdommeligere end de andre. Jeg anbefaler gerne, at du lige lader den være et par grader køligere end normalt. Bevares, den skal ingenlunde i køleren ved siden af mælk og cremefraiche, men lad den gerne hvile sig et sted med behagelig temperatur, inden du sætter tungen i den.
Kuløren er en smule lilla, men smagen er mere frugtagtig, end udseendet lover. Der er selvfølgelig power og krydderier, men de træder først ind i slutningen af smagen og efterlader en varm og kraftfuld eftersmag til at sætte punktum for oplevelsen.
Indtil da er det friskt og med god frugt, og det er faktisk en charmerende og fin vin til en lækker pris.
Kr. 79,-