Nisia Verdejo Old Vines 2015, Rueda, Spanien
Faste besøgende her på sitet vil vide, at jeg er blevet ganske glad for Verdejo-vine efterhånden. Men der er altså stadig undtagelser, og denne ganske mørkgule Verdejo fra Rueda-området er ikke lige vin på min mølle.
Det er en mere finessefuld og rustik Verdejo, der ikke har den store frugtfriskhed, men som snarere gør sig til med bitre og lidt skingre toner. Det gør denne vin for skarp til min smag, selvom jeg også må erkende, at jeg er lidt delt i min mening.
For mens den rustikke og bitre stil er årsagerne til, at jeg ikke bryder mig så godt om den, så er de også vinens styrke, fordi de giver den en særlig karakter og fornemmelse af nøjeregnende lagring. Det lugter af kvalitet – men smager lidt skævt til mine smagsløg.
Kr. 99,-