Superb Sauvignon Blanc

Greywacke Sauvignon Blanc 2015, Marlborough, New Zealand

 

Klassisk klasse-vin fra New Zealand, der lever op til mine meget høje forventninger til en Sauvignon Blanc fra Marlborough-området.

 

Det er en vin med tropefrugter, der suppleres af en lækker friskhed, der sikrer balancen mellem den dybe og charmerende frugtsmag og den lette og friske kant, der løfter helheden til en kompleks og komplet størrelse.

 

Umiddelbart er det en meget let tilgængelig hvidvin – og så alligevel ikke. For duften er så fortryllende og himmelsk, at man næsten ikke nænner at drikke de velduftende dråber af frygt for, at de gør sig bedre som duftskaber end som smagsbehager.

 

Heldigvis mestrer vinen begge dele. En vin, der både har let tilgængelige saftevandsfornemmelser og alligevel supermange spændende nuancer og spændinger, der gør den til en rigtig fin vin, der har en fremragende smag og en endnu mere formidabel duft.

 

Kr. 109,95

Philipson Wine

 

******