Bluegray 2013, Priorat, Spanien
Det er ikke unormalt for vine fra Priorat i Catalonien, at de er storladne og meget kraftfulde i deres smag. Oftest blødes de godt op af forskellige nuancer, men her holder den bløde stil sig til bunden af smagen.
Det altoverskyggende er en temmelig voldsom og krydret stil, der munder ud i en tonstung bombe af en rødvin. Det er ikke i sig selv skidt, men det er ikke desto mindre noget, der snævrer kredsen af vinnydere, der vil elske denne vin, temmelig meget ind.
Det er voldsomt i de mange smagsretninger, og der er en betydelig andel af kradsbørstige tanniner og syrlige elementer. Så selvom jeg oftest er tosset med Priorat, så bliver denne her for tung og vilter til min smag.
Kr. 119,-