Mere af det meste fra La Mina

Prado Rey Reserva 2010, Finca La Mina, Ribera del Duero, Spanien

 

Så er der Ribera del Duero på den massive og storladne måde. Denne Finca La Mina fra Prado Rey-producenten, er en vin der fremstår med en stor og blød stil, uden at den går på kompromis med områdets kendetegn i form af en rustik og klassisk stil.

 

Skabt på Tempranillo, Cabernet Sauvignon og Merlot er det en stolt vin, der gerne fremviser sine særpræg uden at lægge skjul på dem. Der er masser af tanniner – altså smagen af kerner og skind – og der er masser af lækker frugtsaft, der tilsammen fremstår flot afstemt efter en absolut vellykket fadlagring.

 

Det er klassisk og rustikt på den fornemme men også relativt krævende måde.

 

Kr. 220,-

Holte Vinlager

 

******