Syndigt skøn Zinfandel

Brazin 2014, Old Vine Zinfandel, Californien, USA

 

Californisk Zinfandel kan nogle gange være så frugtrige og fyldige, at de bliver næsten saftevandsagtige. Her har vi en Zinfandel, der rummer en masse mere, der gør den til en langt mere komplet oplevelse.

 

Der er stadig masser af frugt og fedme i vinen, men den har samtidig en god friskhed med pebrede krydderier og lidt syrlige elementer, der bløder op for det ellers massive bombardement af tyngde.

 

Det gør vinen til en enormt appetitlig og blød oplevelse, der har solbær og brombær-smag i sig, men uden at den på nogen måde bliver grød- eller marmelade-agtig. Den er fuld af friskhed og efterlader en let syre på tænderne, der spiller fremragende sammen med den bløde frugtrige stil.

 

En Zinfandel af de allerbedste, der også har en masse at byde på til dig, der gerne vil have lidt flere nuancer end blot behagelig mainstream-saft.

 

Kr. 139,-

Kjær Sommerfeldt

 

******