M.O. de Olivara 2016, Toro Spanien
Det spanske Toro-område er kendt for sine langhårede Tempranillo-vine, der sparker som en hest, og det gælder også denne M.O. de Olivara. Det er en vaskeægte Toro-basker, der ikke gør alverden for at ramme mainstream, men som derimod holder sig til den stil, den ved den kan leve op til.
Det er en kraftig og powerfuld vin med masser af tanniner – altså masser af sammensnørret smag fra kerner og skind i druerne. Den er krads på tænderne, og vinens udstråling er langt henad vejen til dig, der kan lide din vin kradsbørstig og ru.
Eftersmagen bløder noget op og giver et lidt mildere sidste indtryk, men du skal virkelig holde af at blive rusket rundt i smagsløgene, hvis dette skal være et lækkeri for dig.
Kr. 79,95