Rosenhof, Pinot Noir 2012, Østrig
Østrig kan noget med særlige druer, og såmænd også med nogle af de mere besværlige af slagsen. Her er det producenten Rosenhof, der prøver kræfter med Pinot Noir-druen, og det slipper de faktisk hæderligt fra.
Det er en lys og spinkel vin, der trods letheden også rummer en temmelig markant frugtsmag af jordbær. Det er ikke den tykke jordbær-smag, men snarere en frisk smag af umodne jordbær, der endnu ikke er noget til det store stadie af sødme.
Eftersmagen slår over i noget mere markant peberagtigt, og det gør denne vin til en interessant rundtur i forskellige diskrete og fine nuancer, der giver et billede af en spændende men også temmelig udfordrende Pinot Noir.
Kr. 150,-