Muriel, Fincas de la Cilla, Reserva 2011, Rioja, Spanien
Der er riv og rusk hele vejen rundt i denne old-fashioned Rioja-vin på ældgamle Tempranillo-druer. Muriels Reserva fra Fincas de la Cilla har den store brede bund af fadlagring og skarpe krydderier, mens den har en mørk og lidt bombastisk fylde, der vil glæde enhver med hang til gammeldags Rioja.
Der er lidt mindre at juble over, hvis du er mere til den lysere og moderne stil, hvor vinene bliver præget i en lettere og mere frugtrig retning. Så det bliver et spørgsmål om smag, om du er enig i vores vurdering eller ej.
Ærligt talt kunne jeg være i tvivl om, hvorvidt vi er på en trestjernet eller firestjernet vin, men jeg lægger min egen smag lidt til siden og vælger at vægte lidt højere, at det er en vin med høj kvalitet – om man bryder sig om stilen eller ej.
Kr. 129,-