Olarra Clasico Crianza, Rioja, Spanien
Man fristes til at sige O-la-la… For denne Olarra Classico Rioja er en – som navnet antyder – klassisk Rioja. Den er både klassisk på den rustikke og lidt tunge måde, men også på en udfordrende og super tilgængelig måde.
Både i duft og smag er vi ude i den lidt mørke frugtstil, hvor det er saftige bær og frugter, der især sætter sit præg på smagen. Det gør den til en virkelig lækker Rioja, når bunden i vinen spiller ind med sit fadpræg og markante gammeldags stil.
Det er moderne Rioja, der mødes med oldschool Rioja, og det giver et indtryk, der på overfladen er klassisk, men som også rummer de mere nymodens tendenser i forhold til friskhed og lethed.
Det er balance mellem modsætninger på den lækre måde, og det er en vin, der virker stolt over sine traditioner, men samtidig formår at finde sin position i den moderne vinverden.
Kr. 75,-