Byo Rosé, Cabernet Franc/Merlot, Frankrig
Byo præsterer lækre og saftige sydfranske vine. Det gælder både hvide vine, vi tidligere har smagt herfra, men i allerhøjeste grad også denne rosé, der er skabt på Cabernet Franc og Merlot.
Det er næsten i saftevands-kategorien med masser af bær, der smager mørkere, end kuløren på flasken. Det er en fyldig rosé-vin med en god sødme, men alligevel friskhed, og det gør den til en vin, der ikke bare er smuk at se på, men også en ukompliceret og rar oplevelse at nyde.
Den skal være godt til den kølige side for ikke at vælte i sødme, men så har du altså også en sikker investering til enten de lune forårseftermiddage eller de lune sommeraftener.
Kr. 69,30 v/3 stk.