Norrell Robertson, Papa Luna 2013, Calatayud, Spanien
Spanske vine på powerdruer som Garnacha, Syrah og Mazuelo burde egentlig være i stand til at vælte dig omkuld med massiv smag. Derfor overrasker det, at vi her har fingrene i en vin, der snarere er præget af de små fine finesser og detaljer, end af monster-power og smagsbombardement.
Det er en vin, der er vældig blød, men som samtidig har et krydret modspil og nogle små fine og skarpe kanter, der spiller op til fine modsætninger. Vinen er ikke ret voldsom i smagen, men lever i stedet på en afdæmpet og behersket lækkerhed, der aldrig går bananas, men som i stedet sørger for, at der er plads til alle nuancerne.
Udtrykket holder sig i skindet og antyder en masse fine smagselementer, der tilsammen giver en ganske anderledes og superlækker rødvin.
Kr. 85,- v/6 stk.