Gavmild Greco-gevinst

25 Rare Irpinia Greco, Nativ, Campania, Italien

 

Jeg har det ofte lidt stramt med hvidvine på den klassiske italienske Greco-drue. De har det med at holde en temmelig heftig pris, og samtidig er det ofte lidt for tilbageholdende og skarpe til min smag. Men så er det jo godt, at man kan blive overrasket nogle gange.

 

For mens Nativ er garant for mange storartede rødvine, så viser det sig her, at der også kan komme lækre Greco-hvidvine på flasker med Nativ-navnet. Her har vi en vin, der er meget blød og flot, og som på mange måder har mere substans og power, end i andre vine på samme drue.

 

Der er den kendetegnende lidt bitre afrunding, men her sætter det punktum for en vin med en skøn frugtfylde, og dermed bliver det et flot og modsætningsfyldt punktum, mens det i andre Greco-cine blot kan være en fortsættelse af bitre og skarpe indtryk.

 

Samlet set giver det en vin, der svinger sig hele vejen rundt i smagsløgene og skaber massiv munterhed i munden. Det er vidunderligt!

 

Kr. 99,- v/6 stk.

Andrup Vin

 

******