Rustik fransk bordvin

La 50/50, Vin de Table, Frankrig

 

Det er den lidt rustikke stil, vi bevæger os i, med denne La 50/50-vin fra Frankrig. De klassiske franske druer Carignan og Cinsault udgør en del af vinen, mens den mere fyldige og frugtfyldige Garnacha udgør resten.

 

Vinen åbner sig med en duft, der er decideret voldsom. Smagsmæssigt finder vi en mere diskret fylde, der rundes af med en god afsluttende syre og en fyldig eftersmag. Det giver nogle temmelig store krumspring undervejs i oplevelsen, hvor den forsigtige grundsmag står tilbage for den gedigne aroma og den ganske fyldige eftersmag.

 

Det bliver derfor lidt forunderligt, selvom det meste er godt. Sammensætningen er dog lidt for speciel til, at vi kan komme helt op og ringe.

 

Kr. 119,95

Theis Vine

 

******