Lækker siciliansk fylde

Regio Maesta, ’14’, Nero d’Avola, Sicilien, Italien

 

Så er der dømt siciliansk lækkerbisken. Nero d’Avola-druen, der er noget af en kæledægge på Sicilien præsterer noget af sit bedste i denne priskategori, og den lader sig også rive lidt med af smagsintensiteten, med lidt mere syre, end vi er vant til.

 

Det er en meget mørk vin, der er meget blød i sin smag. Samtidig med, at den er blød og ganske let at gå til, så har den også en stor fylde, der modspilles af en fin syrlig snert, der river let i ganen og sikrer, at det ikke bliver ren fløjl og marmelade.

 

Balancen er vidunderlig, og Regio Maesta kan være stolte over, at denne Nero d’Avola er blandt husets – og øens – bedste vine i denne prisklasse.

 

Kr. 89,95

Vin med mere

 

******