Frejdig fransk Bordeaux-outsider

Secret de Ribebon Ricolte 2014, Bordeaux Frankrig

 

Jeg ville ikke have gættet på, at denne Secret de Ribebon Ricolte 2014 var fra Bordeaux. For det er en meget ung og let tilgængelig vin, der har masser af charme og lækkerier.

 

Den er skabt på Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, og den står som en meget frugtrig vin, der har et livligt afsæt for en fyldig smagsoplevelse. Den er så ung som fra 2014, og det kan være medvirkende til det lidt frække og frejdige udtryk, der giver vinen sit særlige præg, som gør den atypisk for området.

 

Det er absolut blandt de mest interessante Bordeaux-vine, vi har smagt i denne prisklasse, men samtidig er det også en vin, der mangler det sidste for, at den for alvor gør sig bemærket som en klasse-vin fra det traditionsrige franske område.

 

100,- v/6 stk.

Holte Vin

 

******