Haha Sauvignon Blanc 2014, Marlborough, New Zealand
Åhja. Sauvignon Blanc fra New Zealand. Så går man sjældent galt i byen. Selvfølgelig kan man aldrig vide sig sikker, men det er altså sjældent at støde på hvidvin af denne type, som ikke har en vældig høj kvalitet.
Det gælder også for denne vin, der på ingen måde kan siges at være grinagtigt, selvom navnet Haha kunne lyde sådan. Det er et ord, der på det traditionelle Maori-sprog betyder ’fyldig’ eller ’saftig’, og det dækker i allerhøjeste grad denne lækre flaske.
Der spilles på Sauvignon Blanc-kendetegnene efter alle kunstens regler. Fyldige tropefrugter, frisk syre, saftig lækkerhed og en forrygende helhed, der betager og imponerer.
Du får stort set alt, hvad du kan ønske dig af en Sauvignon Blanc, hvis du vælger denne. Det er friskt, saftigt og supersprødt.
Kr. 99,95 v/12 stk.