Mægtige Manso overbeviser

Manso Crianza 2014, Ribera del Duero, Spanien

 

Det er bestemt ikke en helt almindelig spansk Tempranillo, vi har gang i her. For den krydrede og temperamentsfulde stil er ikke helt så omfattende, som man kunne forvente, og i stedet er det en vin, der har langt mere frisk stil med både frugt og en livlig syre.

 

Det betyder langt fra, at det bliver en sur vin, for det spiller rigtig godt sammen, at den lækre frugtsmag giver en skøn bund, som krydderierne og syren kan udfolde sig på.

 

Samtidig har vinen en god og pænt lang eftersmag, der sætter et fint punktum for oplevelsen.

 

Det er en ganske atypisk og mere frisk og frugtrig Tempranillo, hvilket absolut er et plus for en nydelig vinoplevelse.

 

Kr. 119,-

D’wine

 

******