Alias, Secret Agent Red 2014 Californien, USA
Den hemmelige agent er på spil igen i det lune Californien. Sidst han gav lyd fra sig her på vores site, var det i en Pinot Noir-udgave, der holdt et højt niveau til prisen. Der er også flot niveau i denne blanding af Cabernet Sauvignon og Merlot, om end vi har armene lidt mere behersket i vejret.
Det er en vældig fin og rund vin med en blød struktur, der på alle måder lever op til forventningerne til en vin på disse druer. Der er krydderi i kanten og i eftersmagen, og der er god frugt i grundsmagen, der dog også er præget af en vis lethed i udtrykket.
Der mangler lige det sidste twist for, at vinen for alvor markerer sig som noget unikt og fænomenalt, men mindre kan altså også nogle gange gøre det.
Kr. 89,-