False Bay, Sauvignon Blanc 2015, Sydafrika
Sauvignon Blanc er almindeligvis en hvidvin, der byder på masser af smag og frugtrigdom. Især hvis den kommer fra New Zealand og Australien. Her har vi en sydafrikansk variant af druen, og det er en frisk og lidt tilbagetrukken oplevelse.
For den bløde og markante smag er ikke umiddelbart til at finde, selvom der er en god frugtsmag. Men en del af smagen synes at være gemt til den meget lange eftersmag, der stadig er i den frugtrige ende, om end det også stadig er syrligt.
Hvis du vælger Sauvignon Blanc for fylden og frugtens skyld, så er det ikke denne False Bay, du skal vælge, men hvis du går efter noget friskt og syrligt, så kunne dette godt være din smag.
Kr. 59,95