Syrlig slovensk Zidarich

Zidarich 2010, Teran, Friuli, Italien / Slovenien

 

Teran er en rød drue, der først og fremmest dyrkes i Balkan-landene. Denne vin fra Zidarich er reelt en italiensk vin, men den er produceret af en slovensk producent, der dyrker druerne i grænselandet mellem de to nationer.

 

Vinen fremstår med en meget mørk kulør. Duften er kirsebæragtigt syrlig, og smagen er meget krydret og ret speciel. Både frugt og syre virker temmelig markant, og det er som om, at vinen mangler fylde og krop.

 

Selvom farven er mørk og skaber forventninger om en oplevelse, der er fuld af smag og storhed, så bliver det en spinkel oplevelse med en god portion syrlig frugt. Det gør vinen til en lidt ærgerlig størrelse, der ikke imponerer på ret mange parametre.

 

Kr. 239,-

Terroiristen

 

******