Feel-good rosé fra Bulgarien

Minkov Brothers, Bicycle Rosé 2015, Bulgarien

 

Solrigt og lunt og med saftige druer som Cabernet Sauvignon og Syrah. Så kan det næsten ikke gå galt for producenten, der her er bulgarske Minkov Brothers.

 

De har skabt en rosé-vin, der kan skabe masser af nydelse og hyggestemning på en lun aften, hvor der skal noget læskende og tørstslukkende i glasset.

 

For det er en ganske nemt tilgængelig vin med en god fylde. Den er blød og frugtrig og står som en rigtig publikumspleaser med sin nydelige kulør og bredt appellerende smag.

 

Der er ikke de store krummelurer eller opsigtsvækkende plusser eller minusser, men man behøver ikke altid tusinde smagslag at gå på opdagelse i. Nogle gange er det befriende bare at nyde.

Kr. 99,95

Luxline

******