Proelio Crianza 2012, Rioja, Spanien
Yngre og moderne Rioja-vine har gerne en mere blød og imødekommende stil end de gamle og rustikke fadfulde krydderi-bomber. Denne Crianza fra producenten Proelio er netop blandt de bløde Rioja-vine, selvom den ret beset lever op til mange af de traditionelle kendetegn ved området.
For selvom det er fyldt med fad og krydderier, så er det hele afstemt i langt mere blød og rar tone, der favner det vin-publikum, der ellers oplever disse spanske vine som lidt for gammeldags og tunge.
Der er masser af fadfornemmelse på den rare og vanille-prægede måde, og der er en lækker og indbydende friskhed og lethed, der tager en del af tyngden og bunden ud af den ellers så muskuløse Rioja-stil.
Med Proelio Crianza får du en Rioja, der lever op til de forventninger, man med rette kan have til en Rioja, men som samtidig bøjer dem i en mere let og behagelig retning, hvor Rioja-områdets position på det moderne vin-verdenskort bliver berettiget og ikke blot rækker tilbage i tiden men også ud i fremtiden.
Kr. 99,- v/6 stk.