Boom Boom 2013, Syrah, Washington, USA
Man bør ikke lade sig forføre unødigt af etiketten på en vin, men nogle gange er der vine, der skiller sig så meget ud på deres udseende, at man har en eller anden forunderlig lyst til at være positivt indstillet for indholdet. Sådan har jeg det med denne Boom Boom-vin fra Washington, som er lavet på ren Syrah.
Imidlertid har vinen en temmelig markant syre, der ikke ligner de Syrah-vine, vi ellers kender bedst. Det bliver en smule for kradsende i forhold til de oversøiske og europæiske af slagsen, og en del af årsagen til, at det ikke bliver helt så blødt og fedmefuldt, er sandsynligvis, at vinen kommer fra et noget køligere område end Syrah-vine oftest gør.
Der er skruet op for rigtig mange af knapperne på denne vin, men det koster altså lidt på helheden, der bliver lidt for brysk og – nåja…bombastisk.
Kr. 155,- v/12 stk.