Slidstærk mainstream-Denim fra Californien

Denim 2014, Zinfandel, Lodi, Californien, USA

 

Californiske vine kan både være spændende og velskabte mesterværker, men de kan også være prisvenlige og lige ud ad landevejen. Begge dele kan have sine styrker, men hvad vigtigst er for den almindelige vinnyder, så er det sjældent, at amerikanerne slipper en vin løs, der er helt i skoven.

 

Særligt i Californien er der næsten garanti for velsmag, når de solbeskinnede vinstokke høstes. Bundniveauet er temmelig højt, mens topniveauet er det samme. Så hvis du kan leve med, at du af og til rammer en vin, der i bedste fald er mainstream og blot skabt for at behage den almindelige gane, så går du sjældent galt i byen.

 

Denne Zinfandel, der har fået navnet Denim, er bestemt af de mere ukomplicerede og let tilgængelige amerikanere, med en masse fylde og storladen smag. Det er tæt på, at den næste får for meget solbærmarmelade over sig, men hvis du ’bare’ skal finde en vin, der behager bredt, så gør det ikke alverden.

 

I slutningen af smagen får den en lidt ny nuance med en skarphed, der næsten kan virke brændt, men det er faktisk kun velgørende, at den svinger lidt med albuerne og ikke kun er pæn og flink.

 

En rigtig nemt tilgængelig vin, der vil falde i smag hos langt de fleste.

 

Kr. 69,- v/6 stk.

Andrup Vin

 

******