Vægelsindet Verdejo fra Valladolid

Tresolmos 2015, Valladolid, Castilla y Leon, Spanien

 

I Portugal er Vinho Verde en af de klassiske hvidvine. Navnet betyder det samme som grøn vin, og denne spanske Castillo y Leon-vin fra Valladolid-området er lavet på druen Verdejo.

 

Vinen står frem med en rigtig lækker duft, og hele det udtryk, vinen præsenterer sig med, er vældig appetitligt og interessant. Når vinen smages fra glasset, så er første indtryk en flot frugtsmag, der dog hurtigt fortoner sig til en lidt mere flad fornemmelse. Snart vokser smagen igen, men denne gang i en mere syreagtig retning med en besk sidesmag og en klar syre mod slutningen og i eftersmagen.

 

Det er en ganske speciel hvidvin, der har sine almindelige sider, sine fine og lækre sider og sine mere sære sider. Herfra er vi ikke udelt begejstede for den lidt ujævne smagsoplevelse, der stikker i forskellige retninger, og som mangler den sidste balance for at stå som en samlet helhed.

 

Kr. 75,- v/6 stk.

Dwine

 

******