Silvanus Crianza 2011, Ribera del Duero, Spanien
Fra producenten Asenjo & Manso kommer denne mørke og frugtduftende vin. Området er det hæderkronede Ribera del Duero, og vinen har ligget 14 måneder på fade. Det giver en pæn afstemthed, selvom der stadig er mørke og lidt vilde toner i smagens baggrund.
Vinen er fyldig og markant i sin smag, og det er de mørke bær fra haven og skoven, der træder i karakter, sammen med en vis grad af syre og robusthed. Det gør vinen til en bastant oplevelse, der måske også vil være en anelse for tung for nogle, mens andre vil juble.
Bær og frugt i duften går igen i eftersmagen, og havde kroppen af smagen haft samme karakter, havde vi været i toppen af vurderingen, men herfra er der lidt skepsis over de lidt brændte og kradse noter i hovedsmagen.
Kr. 125,- v/6 stk.