Klassisk australsk med hyggepotentiale

The Reverend Canon 2012, Sorby Adams, Barossa Valley, Australien

 

Vi er i det sydaustralske Barossa Valley. Her hører producenten Sorby Adams til, og med denne The Reverend Canon er der præsteret en rigtig spændende og klassisk australsk frugtbasse.

 

Vinen er skabt på en blanding af Cabernet Sauvignon og Shiraz, og det giver en vin med en stor og blød frugtsmag, der er meget imødekommende og let tilgængelig.

 

Det er en Shiraz-vin på den klassiske Barossa-måde med masser af fed og fyldig druesmag, og det er en vin, der pleaser med sin blødhed og lækkerhed. Der er måske ikke de vilde nuancer til de største vinnørder, men flertallet af vinelskere er nu en gang mere på jagt efter en lækkerbisken, der supplerer hyggen, fremfor en vin, der indbyder til tekniske nørderi-diskussion om jordbund, næse og tanniner.

 

Så er du bare en helt almindelig vinelsker, der kan lide et godt glas vin til hyggen, og som gerne giver lidt ekstra for en super-flaske, så er dette en god kandidat for dig.

 

Kr. 135,-

Skjerning Vinimport

 

******