Spinkel syre-toscaner

Il Palagio, Chianti Classico 2013, Italien

Wow for en enorm basse af en vin, der vælter på af flasken og glasset. En stor aroma, der smagsmæssigt gemmer på en klar syre med alle de kendetegnende Sangiovese-træk, der giver sig til kende med sammensnørringer af tunge og tandkød og en total udvanding af mundens væskedepoter. Og de 5% Merlot, der er tilsat, gør ikke alverden for at opveje dette.

Vinens krop – eller hovedsmag, om man vil – virker lidt spinkel i dybden, og det betyder, at syre-angrebet virker voldsommere, end hvad godt er. Selvfølgelig ikke for Sangiovese-fanatikere, men for vinnydere med hang til en mere blød og imødekommende vin.

Og sådan én er jeg, og derfor går der lidt meget violette-rynker-på-tænderne i denne vin, der mangler et blødere modspil for rigtigt at fungere.

Kr. 135,- v/12 stk.
Laudrup Vin
**