Herligt tilgængelig portugiser

Aventura Susana Estaban 2014, Alentejano, Portugal

 
Hvis du har opgivet af finde en portugisisk vin, der er nem at gå til, og som har en blød og behagelig flade, så er der endelig håb forude. For Aventura Susana Estaban i Alentejano-området har nemlig præsteret en virkelig spændende rødvin her.

 

Duften er sødlig og flot, og den er rundet rigtig godt af i den søde ende. Den går aldrig bersærk i krydderier og gammeldags traditioner, men holder sig i stedet i luften med en sydlandsk charme, der stinker langt væk af sol og sommer.

 

Jeg kunne godt savne en lidt mere massiv eftersmag, men omvendt betyder det jo bare, at man får lyst til en ny slurk med det samme, så større ulykke er det heller ikke…

 

Kr. 89,-

Nordentoft

 

******