Både-og fra Beauvignac

Beauvignac Chardonnay, Les Costieres de Pomerol,  2015, Languedoc, Frankrig

Vi er i det sydøstlige Frankrig, hvor vi har fundet denne Chardonnay fra Beauvignac. Nærmere betegnet er vi i Languedoc-området, hvor klimaet er lunt, og der er grobund for lidt mere solmodne vine.

 

Denne vin åbner med en blød og diskret duft. Det er nydeligt og rart, og en smule overraskende, at der smagsmæssigt er så meget kraft, som det er tilfældet. Smagen har også en lidt parfumeret kant, der varer ved i den lidt kradse og lange eftersmag.

 

Det giver et indtryk af en vin, der hverken er let eller kraftig – men snarere begge dele. Måske er det derfor, at jeg savner lidt mere balance og samstemt udtryk, men det ændrer ikke på, at de enkelte udtryk er fine og lækre. Bare de havde været bedre til at komplimentere hinanden.

 

Kr. 65,- v/6 stk.

Holte Vinlager

 

******