Rigeligt tung umbrier

Sant’ Anna di Pucciarella, Colli del Trasimeno Rosso Riserva 2012, Umbria

 

Umbrien står en smule i skyggen af de mere velrenommerede italienske vinområder. Ikke desto mindre er der virkelig spændende vine at finde i Umbrien, og der er også en alsidighed i vinene, der måske findes i de store områder også, men som man oftere støder på i Umbrien, for der ikke er de samme forventninger til, hvordan stilen på vinene nødvendigvis skal være.

 

Denne umbriske vin er fyldig og temmelig krads. Damn, der er meget smag, der byder sig til fra start til slut, og vinen er spækket med krydderier, peber og urter. Syren skaber robuste afmærkninger på tænderne, og det hele bliver en tand for monstruøst til min smag.

 

Jeg har tidligere forelsket mig i fine vine fra Umbrien, og derfor vil jeg også så gerne holde af denne, men den er altså en tand for bombastisk.

 

Kr. 119,-

D’Wine

 

******