Almægtige Alaya fra Almansa

Alaya Tierra 2014, Almansa, Castilla La Mancha, Spanien

 

Ganske enkelt fremragende. Mindre kan ikke gøre det, når der skal sættes ord på denne spanske giga-basse. Den holder hele 16% alkohol, og den står meget mørkt i glasset med toner af lilla.

 

Der er tunge gardiner i glasset, der bliver hængende i en evigheder og giver glasset en massiv kulør, og de rummer fantastisk duft og en vin med en ganske kraftfuld smag.

 

Der er masser af frugt, og der er bær i lange baner, og smagen varer ved i rigtig lang tid. Nogle vil måske finde den en anelse for voldsom, men nyder du, når der er rigtig meget smag i glasset, så bliver du overordentligt begejstret her, for det er en kæmpe vin med rigtig mange flotte nuancer.

 

Kr. 199,95

Andrup Vin

 

******