Farverige Zinman fra Californien

Zinman 2010, Perry Creek, El Dorado, Californien, USA

 

En god amerikansk Zinfandel er almindeligvis ensbetydende med en enorm power og masser af saft og kraft. I de mindre heldige varianter bliver det for tungt og krydret, mens det til gengæld kan være en helt sublim oplevelse, når alting spiller sammen, og når de kære amerikanere nærer sig fra at efterleve mottoet ‘much more is never enough’.

 

Denne Zinman er såmænd en vældig fin Zinfandel, som har masser af smag, og som både besidder en masse fylde og blødhed. Det er ligefør, at den svinger sig over i noget lidt uldent, og det kan virke lidt som om, at den uldne overflade forsøger at lægge en dæmper på de viltre krydderier.

 

Bevares, det er en rigtig dejlig flaske med vin, men til prisen har vi oplevet bedre Zinfandel-vine fra andre producenter.

 

Kr. 119,20

Propperiet

 

******