Firkantet og krydret Zamora-spanier

Entre Suelos 2013, Tempranillo, Zamora, Castilla y Leon, Spanien

Vino de la Tierra er betegnelsen for spanske vine, der ikke hører hjemme i de fineste områder. Men det behøver ikke betyde, at vinen ikke er god. Området Zamora i den spanske Castilla y Leon-provins, byder faktisk på rigtig mange interessante vine, og her har vi en smagfuld vin på ren Tempranillo.

Det er en robust vin med masser af smag. Den rummer en god flok krydderier, der giver en mere skarp end blød stil, og det er nok en vin, som de fleste gerne vil have en fyldig skål mad at skylle ned med.

Fornemmelsen af vinen kan virke lidt firkantet og ville få et løft med en ordentlig afrunding, men det ændrer ikke på, at det er en ganske fin vin, der passer godt til prisen.

Kr. 79,-

Andrup Vin

 

******