Imødekommende Miedes

Miedes, Garnacha 2014, Calatayud, Aragón, Spanien

Garnacha-druen kan have flere forskellige ansigter. Den kan være tung og krydret, men den kan også være let og imødekommende. Denne Miedes fra Calatayud i Aragón hører til sidstnævnte kategori.

 

Med sin bløde og frugtrige stil kan den næsten virke saftevandsagtig, og hvis du generelt er til de tungere vine med masser af smagspower, så vil du nok savne nogle muskler i denne vin. Men er du til de lidt lettere vine, der også fungerer fremragende i sommervarmen, så bør du forsøge dig med denne fine spanske vin.

 

For ikke nok med at den er rar og behagelig, så er prisen også i den absolut godkendte størrelsesorden, og det giver altså en stjerne ekstra i bedømmelsen.

 

Kr. 59,95 (uge 22)

Theis Vine

 

******