Pinot Noir med tyngde

Humo Blanco Gran Cuvee Pinot Noir 2013, Colchagua, Chile

 

Chile har gode forudsætninger for at skabe fine Pinot Noir-vine, og som for så mange andre chilenske vine sker det også ofte på et prisniveau, hvor de fleste kan være med. Her er der dog skruet op for både pris og smag i en mørkere og mere fyldig Pinot Noir, end vi normalt kender.

 

Det er en rigtig flot vin, der dog er lidt tungere, end man umiddelbart ville forvente, og eftersmagen er nærmest svulstigt voksende.

 

Det betyder, at vinen står som en mere storladen oplevelse, mens den fine præcision i den næsten minimalistiske stil, vi eller elsker ved Pinot Noir, er sat lidt i baggrunden. Med andre ord er det en Pinot Noir, der byder på lidt mere af det hele i et lidt større format.

 

Kr. 160,-

Holte Vinlager

 

******