Domaine Mersiol 2013, Riesling, Alsace, Frankrig
De fine Riesling-vine har bestemt nogle af de bedste betingelser for at blive rigtig spændende, når de produceres i franske Alsace. Denne 2013-årgang fra Domaine Mersiol har den karakteristiske frugtrige smag, der kan minde lidt om pære, men den er ikke så fyldig, som man nogle gange oplever.
Det betyder på den ene side, at man godt kunne ønske sig noget mere power, men på den anden side giver det også en vin, der er i flot balance, og som har en elegant stil, der er ganske tiltalende.
En Riesling af de mere fintfølende, men den gør det vældig godt – og i særdeleshed til prisen.
65,- v/6 stk.