Conde Valdemar Reserva 2009, Rioja, Spanien
Denne Rioja-vin er en helt klassisk af slagsen. Den er fyldt med smag, og den har både store krydderier og en markant kant. Krydderierne giver en god pebret fornemmelse, og generelt er vinen helt klassisk i sin lidt rustikke stil.
Det er derfor en Rioja-vin, som vil tiltale dem, der generelt har Rioja som favorit, for mens andre vine fra området efterhånden antager et mere moderne og friskt præg, så er det de gamle hæderkronede dyder, der er i front for smagen her.
Den er lavet på 90% Tempranillo og spædet op med en smule Mazuelo og Graciano. Mazuelo er den lokale betegnelse for Carignan-druen, der er en af årsagerne til, at vinen har sit lidt rustne og gammeldags præg – ligeså meget på godt som på ondt.
Det er en rigtig fin Rioja, der pleaser alle dem, der kan lide stilen, men som næppe heller inviterer nye Rioja-fanatikere indenfor i den traditionelle spanske vinverden.
Kr. 99,- v/6