Kan roligt stå ved sit navn

I am Sauvignon Blanc, Rumænien

 

Rumænien har stadig ry for at være et lidt ’billigt’ vinland, men bortset fra at det ofte stemmer overens med priserne, så skal man ikke lade sig snyde af kvaliteten. For der er nemlig ofte rigtig god value for money i vinene herfra, og det gælder bestemt også denne Sauvignon Blanc.

 

Den gør sig bemærket med det samme med en rigtig lækker duft, der gemmer på en relativt fyldig smag og en god lang eftersmag, der efterhånden vokser sig rigtig lækker.

 

Vinen har ikke helt den samme karakter som Sauvignon Blanc fra de bedste producenter på den anden side af kloden, men prisen er altså også en helt anden, og det er værd at klaske de fede hænder sammen for.

 

49,- v/6 stk.

A Vinstouw

 

******